fredag den 28. juni 2013

Mmmmm Madpakke !

"Madpakke" associerer ofte til en flad, blød og lidt for lunken leverpostejklapsammen med en vissen agurk.

MEN frygt ej. Madpakke med kærlighed og medfølelse comming up !

Jeg spiser rigtig ofte. Det er en vane jeg har tillagt mig efter at skulle tabe mig en hel del kilo. (Lige lidt blær, jeg har tabt 53 kilo). Og med sådan en vane, er det en nødvendighed at have madpakke med sig, når man er ude.

Derfor vil jeg dele et par ideer med jer. Det behøver ikke være den store kulinariske oplevelse hver gang. Men det skal der også til en gang imellem ;)

En soya-snack-pølse (lidt for stærk for min smag), hjemmebagt bolle, agurk, tomat, sorte bønner og hjemmespirede grønne linser.


Tørret frugt. Nemt at have med, og nemt at spise uden at skulle famle med bestik og plastik beholdere.


Løg, squash, asparges og gulerod stegt i vand med kikærter og hvidløg og krydderier. Tilføjede lidt couscous til at suge det overskydende væske og få det hele til at hænge sammen.


Honning Melon og icetea. Bare fordi det er nemt, og lækkert en varm sommerdag.



Der kommer masser af denne slags billeder, her på bloggen. Og det er der én god grund til. (nej 2). Vi lever i et samfund hvor maden er baseret på animalske produkter. Så det er nu engang bare nemmere og sundere, som veganer, at have sin egen mad med, når man er på farten. (Og så elsker jeg som sagt madpakker).

Det kan være så simpelt som at gemme lidt fra aftensmaden i en plastik bøtte, og tage med. Eller at smide en pose mandler og en flok bananer i tasken.



Sandwich i madkassen

Hvis du skal på tur, arbejde, skole eller andet, hvor det er rart at have madpakke med så se lige her engang.
Jeg elsker madpakker, men jeg gider også bruge de 10 - 20 minutter det tager, at lave den lidt ekstra lækker. Det kan være grønne salater, salat med couscous eller bulgur, eller det kan være en lækker sandwich, hvilket er hvad jeg har tænkt mig, at skrive om i dag.

Hjemme bikset sandwich, med, humus, salat blade, bønnespirer, radise, 
agurk og hjemmelavet grøn delle.


Jeg bager gerne brødet selv. Bager gerne en stor portion en gang i ugen eller hver 2. uge og fylder fryseren. Så først og fremmest kommer lige opskriften på nogle nemme og lækre boller, med masser af kerner:

Brød:
5 dl lunken vand
50 g gær
1 god tsk Salt
1/2 tsk sukker
1 revet gulerod eller æble
Masser af kerner, Solsikke, Græskar, hørfrø eller sesam. (Eller dem allesammen på en gang).
Fuldkorns mel som du lige selv føler for. Jeg bruger tit fuldkorns spelt mel fra Lidl.
Grahamsmel eller andet groft. Måske havregryn
Hvedemel.

Gæren opløses i det lunkne vand. Salt, sukker, kerner og gulerod/æble blandes i sammen med 2 dl fuldkorns mel og 1 dl groft mel/havregryn. Gerne mere hvis du tør ;)
Rør den tynde dej sammen til det hele er godt blandet. Hvedemelet skal i lidt efter lidt til dejen samler sig, men stadig er for fugtig til at ælte (det bliver du nemlig snydt for i denne opskrift). Så lægger du et viskestykke over skålen med dej og lader den hæve minimum 30 minutter.

Inden du former bollerne skal der lige røres et par omgange i dejen, så "luften går af ballonen". Og ellers formes bollerne med en våd ske, dyp i koldt vand mellem hver bolle. Og hvis du vil lave sandwich brød, pitabrød eller burgerboller, laver du selvfølgelig større boller, og så kan du med fordel trykke dejen lidt flad på bagepladen (igen brug en våd ske, ellers bliver det noget værre noget).

Bollerne hæver imens ovnen bliver varm. Bages i 15-20 minutter ved 200 grader.


Og herfra kræver det bare lidt fantasi og noget grønt ;)

Smør eventuelt over og under bolle med humus, læg salatblade eller frisk babyspinat i, bønnespirer, tomat, agurk, radiser, revet gulerod. Måske en grøn delle , eller marineret tofu, stegt lidt sprød på panden. Champignon, peberfrugt eller hvad du lige ønsker dig allermest. Igen fantasi, og så husk at passe godt på, hvis folk ser dig spise. Det vækker grim misundelse, med så flot en madpakke !!!


onsdag den 26. juni 2013

Øllebrød uden øl og ko...

... men med kærlighed og nostalgi.



Der er ikke noget der minder mig mere om min kære gamle Mormor end duften af campingvogn og øllebrød til morgenmad. Så det var ren Mormor hygge til morgenmaden i dag, dog med et par småjusteringer.

Øllebrøden bestod af:

5 skiver rugbrød (endnu en god måde at undgå madspild).
vand (bare så det dækker brødet i gryden).
1 tsk vanillesukker
soya/risdrik
sukker eller agavesirup efter smag og behag

Del rugbrødet i mindre stykker, put det i en gryde og hæld vand i så det kun lige dækker. Lad stå i 10 - 15 minutter. Kog op og tilsæt vanille og smag til med sukker eller agavesirup. Tilsæt evt lidt soya eller ris drik, hvis øllebrøden bliver for tyk. Og så er der mad.

Pynt for eksempel med en smule ris-flødeskum, banan, kiwi eller hvad man lige har i huset.

Og selvfølgelig blev det hele toppet med en kop Happuchino foran PCen ! 

mandag den 24. juni 2013

Don't drink CRAPuccino drink HAPPuccino !

Dagen derpå efter en hyggelig fødselsdag hos en kammerat. Hoved pine, ikke fordi jeg drikker, for det hører til sjældenhederne, men fordi jeg er en anelse stresset for tiden. Nervøs over at møde nye mennesker i går, og stadig masser af fester og planlægning af fødselsdag forude.



Så derfor trængte jeg til en omgang morgen hygge til morgen. Hjemmebrygget Hygge Happy cappuccino... HAPPuccino !

Jeg aner ikke hvad en "rigtig" cappuccino består af. Om det er special ristede kaffebønner plukket af jomfruer, der har vasket hænderne i en sjælden kilde. MIN morgen HAPPuccino består af voldsomt stærk kaffe, agave sirup, soyadrik med vanillesmag rystet til skum i kartonen.

Og hvis det lige skal være ekstra fancy, (og selvfølgelig skulle det være det i dag), så sigter jeg kakao-flormelis og kanel over skummet. Yes !


fredag den 21. juni 2013

Banan Quinoa Pandekager

Det er så smart for tiden, at fylde Quinoa i alt muligt lige fra bagværk, til gryderetter og dessert. Men heller ikke uden grund. De små perler er jo fyldt op med alt det gode vi har brug for. Så her er mit input til quinoa-i-altmuligt dillen. Banan quinoa pandekager.
  Selvfølgelig uden æg, mælk og andet animalsk.



Pandekagerne:

3 dl Mel
1 dl havregryn
½ dl Sukker
2 tsk Bagepulver
1 tsk Vanillesukker
1 dl kogt Quinoa (kogt med en smule salt)
1 moden most Banan
4 dl Vand eller ris/soya/havre drik (jeg bruger gerne 2 dl vand og 2 dl soyadrik).

Pisk dejen så den er rimelig jævn.
Steg pandekagerne i vegetabilsk fedtstof. Jeg plejer at lave dem små, da de bliver noget tykke, så er de nemmere at vende, og hyggeligere at spise ;)

Server med frisk frugt, Banan, Mango, Jordbær, kiwi...
Med Peanutbutter, marmelade, eller bare sigtet flormelis.




Portionen passer til 2 personer.

onsdag den 19. juni 2013

Fyldte tomater og verdens nyeste vidunder.

Min Mor og Far inviterede på Pulled pork i weekenden. Hevet gris..... Hmmmm. Så imens min Mor kogte kartofler, og hev gris, lavede jeg en lille nem omgang sommermad til migselv. 
 Det er så nemt hos mine forældre. Hvis der ikke rigtig er noget grønt på menuen, eller jeg har lyst til at tilføje noget mere, så laver jeg det jo bare selv. Som om det er det mest naturlige i verden. Dejligt at jeg ikke skal bekymre mig om at nogen føler sig trådt på.

Som regel laver jeg en god stor portion af det jeg har lyst til, så der er nok, hvis de andre har lyst til at smage. Det er min hemmelige mission i verden, at snige sund mad i folk, og lade dem tro at de selv vælger det....

Fyldte tomater, bulgur salat og nye kartofler.


Nå men det var de her tomater jeg kom fra. 
*Jeg skar toppen af en flok tomater og udhulede dem med en ske.

*Porrer
*hvidløg
*lidt af indholdet fra tomaterne
*salt
*peber
*karry
Svitsede jeg i en lille gryde, med lidt vand. Læs mere om vandstegning her. Blandede det sammen med 
*Kogt Bulgur
*Frisk persille
Fyldte det i tomaterne, og lagde dem i et ildfast fad. De skal have ca 40 minutter ved 175 grader , evt giv dem et par minutter for fuld hammer med grill til sidst. 
Jeg havde masser af "fyld" tilovers, så det blandede jeg sammen med mere af det kogte bulgur og en lille håndfuld bønne og kikærte spirer. Og så var der bulgur salat.

Der var 3 fyldte tomater til overs, så de blev til lækker reste-middag dagen efter. De kan sagtens spises kolde, hvis man ikke er fan af at varme persille op 2. gang.




Og så skete der noget vidunderligt i Netto:

Ja det er rigtig. PEANUTBUTTER MED KAKAO !!! For sig selv er det ikke det så fantastisk,
 men på brød med banan... Genialt ! Jeg fandt det i en Netto i Esbjerg.

mandag den 17. juni 2013

Marinade skal der til.

Marinade er godt til rigtig meget. (Tofu, Champignon, grillspyd, squash). Og ikke mindst når der skal grilles. Så her kommer et par simple opskrifter. Jeg har ikke skrevet blandingsforhold, da det er en smagssag, og der er ikke noget farligt i, så smag dig frem:



Hvidløg og Citron Marinade:
Presset hvidløg
Frisk Citronsaft
Olivenolie
vand
salt
peber
Hakket frisk persille
Fint snittede Forårsløg
(hvis man er til det stærke, kan man tilsætte frisk chili)

Rød Grill Marinade:
Ketchup
Brun farin
salt
peber
en smule presset hvidløg
Paprika
Sennep
vand
Olie

Krydret marinade: 
Olie
Presset hvidløg
salt
peber
Timian
Rosmarin
Basilikum

Sød Appelsin Marinade:
Saft fra en appelsen
Agavesirup
salt
peber
krydderurter alt efter hvad den skal bruges til. Hvis det er rodfrugter er bl.a timian og rosmarin godt.





Jeg forsøger så vidt muligt at bruge friske krydderurter, men det er ikke altid de lige er ved hånden. Så her er det rart at have en veludrustet krydderihylde med div tørre af slagsen.