torsdag den 19. september 2013

Efterårs marmelade med Græskar og æble.

Lige en hurtig efterårs favorit. Min mor plejer at lave denne her græskar marmelade, så det er første gang jeg selv begiver mig ud i det. Men resultatet blev rigtig godt, så selvfølgelig skal succesen deles ;)



600 g revet Græskar
500 g revet Æble (gerne syrlige madæbler)
3 dl vand
200 g Rå Rørsukker
1 tsk kanel
1 tsk ingefær
½ tsk vanillesukker
1 knsp nelliker
1 knsp havsalt

Græskar og Æble koges møre i ca 30 minutter sammen med vandet. Sukker og krydderier røres i, og marmeladen koges i endnu 10 minutter. Smag til, og hæld på glas skyllet med atamon.

Dejlig simpel opskrift, og endnu bedre... ingen gelerings middel :D


Lille tilståelse: Jeg nøjes ikke med at bruge marmeladen på brød, for det er virkelig lækkert på byg eller havregrød, evt med ristede nødder eller friske æbletern.

2 kommentarer:

  1. Lækkert, har selv lavet efterårskompot med hyben, fersken og kanel - det er bare skønt med hjemmelavede sager på lageret.

    - Anne

    SvarSlet
  2. Hyben, Fersken og kanel... Det lyder ellers godt ! Ja det er rart at fylde lageret op, og så er der noget helt specielt ved hjemmelavede ting :)

    SvarSlet