mandag den 30. september 2013

Svampe risotto ala Sanne

Jeg har en dejlig nem (Og rigtig lækker) opskrift på risotto til jer. Denne her er med svampe. Nærmere beskrevet, kantereller og karl Johan.



Du kan både bruge friske svampe og de tørrede. Jeg har brugt tørrede denne gang, og synes det er blevet rigtig godt. Men må indrømme at tanken om friske svampe, nu tiltrækker mig mest :)

1 god håndfuld svampe (som har været i blød, og skyllet grundigt).
1 dl grødris eller risottoris (grødris er langt de billigste, og fungerer ligeså godt)
½ liter grøntsags bouillon
lidt olie
1 løg
1 fed hvidløg
frisk persille

et par valnødder hakket fint.

Hak løg, hvidløg og de fleste af svampene fint. (Gem et par af de pæneste svampe til senere). Svits det hele i en gryde i en smule olie. Kun lige så løgene bliver gennemsigtige. Tilsæt risene og rør grundigt, de sætter sig nemt på bunden. Risene skal kun lige have så de bliver blanke. Derefter hælder du lidt boullion i gryden. Det er meget varmt dernede, så der kan godt blive spruttet noget der nede fra ;)
  Skru lidt ned for varmen, og rør ofte, og tilsæt bouillon lidt efter lidt. Sørg for at ris-grøntsags blandingen ikke koger tør for vædske, men det må heller ikke svømme rundt dernede.
Hvis du løber tør for bouillon, så tilsæt bare vand.

Risene skal have lidt bid, men de må ikke knase (så skal de have længere tid). Jeg vil skyde på ca 20 - 30 minutter i alt.

Når risottoen er ved at være færdig svitser du de pæne pæne svampe, du lagde til side tidligere, i en smule olie, eller vegetabilsk margerine, på en varm pande.

Smag det hele til med salt og pebber, anret mega pænt, og drys frisk persille og fint hakket valnød over.

Så 'der serveret !

Ekstra bonus info: Du kan sagtens bruge lidt hvidvin som noget af vædsken, det skulle give god smag. Men jeg er holdt op med alt det drikkeri, så det bruger jeg ikke.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar