lørdag den 15. juni 2013

Fordomme og Maddagbog.

Nu har jeg kun været veganer i knap 2 måneder. Men jeg er alligevel allerede stødt på flere fordomme om emnet. Så lad os da lige få taget livet af nogle af dem !


"Pas nu på at du får protein nok"
Der er alle de proteiner jeg har brug for i en varieret vegansk kost. De eneste 2 ting jeg skal være opmærksom på at få indenbors er Calsium, som jeg får gennem soya, havre og ris drik. Og B12 vitamin. (Som er (meget kort fortalt) bakterier, så enten spis jord, eller tag et kosttilskud... jeg valgte det sidste).

Og jeg lover dig at hvis du Googler "Protein Mangel" er de første billeder der dukker op, af små børn fra fattige lande, med dårlige vilkår, og kæmpe store maver....

Ikke veganere fra Danmark....








"Det er besværligt at leve vegansk" 
Næh, det er det bestemt ikke, faktisk er det dejlig nemt. Også selvom min kæreste spiser kød, og det er mig det er Mad-mor i hytten. Jeg laver kun aftensmad hver 2. dag. En kødret til gemalen, og noget grønt til mig. Resterne spiser vi dagen efter, og er der mere tilovers kommer det i fryseren. At spise ude handler om at vælge steder med en lækker salatbar, hvis man ikke er så heldig at bo i nærheden af veganske restauranter.
  Og så har jeg oplevet at familie og venner, vil gøre alt deres bedste for at lave "noget til mig" når vi er inviteret til aftensmad. Men uanset hvad, så spiser jeg godt hjemmefra, spørger om ikke jeg skal tage noget salat ell. med.
Og så har jeg altid mad med i tasken. (Jo det er rigtigt). Banan, æble, pære, Castus frugtstænger eller andet. Nu bor jeg i kære Danmark og risikoen for at jeg skal sulte er minimal. Men det er nu engang så ærgeligt, at sidde med knurrende mave, når man skal hygge.




"Det er da også så ekstremt at være veganer"
Se denne video, uden at kigge væk, (for det vil du få lyst til), og jeg lover dig at du ikke vil synes at det er ekstremt at spise planteføde :







***

Og for at sætte streg under hvor dejlig nemt det kan være. Så får i lige min "maddagbog" i billeder for Fredag den 14. Juni 2013. Vær-sn-artig:

Morgenmad, soyalatte (kaffe med soyadrik og agavesirup), en halv pitahaya, 
en halv blodgrape og en halv pepino.


Mellemmåltid, resten af den hjemmelavede soya-jordbærkoldskål fra i går. Men banan, jordbær
 og super spelt mysli fra Utrekram.


Frokost, ½ Banan, ½ Blodgrape, 1 stykke knækbrød med humus og agurk.


Mellemmåltid, Pink smoothie af melon, jordbær og banan.


Snack corn

Aftensmad, resterne fra gårsdagens bønnegryde, ½  Champignon, ris, 1½ Karry tofu pølse og bådkartofler med citron, hvidløg og valnøddeolie. Og så selvfølgelig min nye sommerlast,
 Sød fransk sennep.


Klar til at se film, med hyggemad, icetea og ½ honningmelon. 


Lidt mere hyggemad, danske jordbær med agavesirup og citronsaft.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar