Jeg har endda lavet store flade bøffer til at bruge i burgere.
Denne version er den jeg bruger som grundopskrift, men man kan jo variere med alt muligt sjovt. Forskellige krydderier, selleri, gulerod eller andre rodfrugter, måske andre linser end røde...
Du skal bruge:
ca 400 g revet kartoffel
100 g røde linser (kogt med ½ vegetabilsk boullion terning)
1 revet løg
mel
havregryn
salt
peber
sennep
ketchup
evt et par fed hvidløg
Start med at rive kartoflerne, hæld ca 1 tsk salt over og lad det stå og trække lidt.
Resten af ingredienserne blandes sammen med kartoflerne, smag til med peber og evt mere salt. Ja smag bare til, det giver ikke ondt i dunken ;) Du skal prøve dig lidt frem med havregryn og mel. Jeg plejer at bruge ca 1 spsk hvedemel, og hælde havregryn i til jeg synes konsistensen er rigtig. Det skal være ligesom tyk grød, og skal ikke kunne formes.
Delle farsen lægges nu på en varm stegepande i små klatter. Jeg bruger en stegepande med sådan en fancy belægning, så fedtstof ikke er nødvendigt. Men ellers brug FRI eller rapsolie eller hvad du lige har lyst til.
De kære deller skal bare have lov til at passe sigselv, Det er en god ide at stege dem ved medium temperatur, og bare lad dem stå lidt inden du vender dem. De er meget bløde og kan let gå i stykker hvis du vender dem for tidligt.
Taaa Daaa og du har lækker mad. Denne portion giver omkring 12 - 14 stk.
Lige et link til Thomas Erex's Kartoffelfrikadeller, de er bestemt også værd at give sig i kast med
Ingen kommentarer:
Send en kommentar